starten på en japansk-dansk gårdhave

billeder af første etape af den japansk inspirerede gårdhave

suboniwa - japansk gårdhave 2010 et år efter starten

forår og sommerbilleder

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Den japanske have ligger i gården mellem bygningerne.

Gårdhaven er opbygget efter principperne i den japanske te-have og gårdhaven. Gårdspladsen, der tidligere blev brugt til parkering og kørsel, er nu lukket og skal de næste år forvandles til en japansk have på dansk. Den oprindelige pigstensbelægning bevares delvist.

Det er vigtigt at tilpasse haven til den virkelighed vi bor i, og det er en firelænget dansk gård. Derfor er der mest nogle principper og æstetiske overvejelser det er vigtigt at lytte til, frem for at forsøge at kopiere den japanske have fuldstændigt. Det kan man alligevel ikke helt hvis man bor i et dansk hus med dets karakteristika.

Sten er vigtige i den japanske have,

men det er brugen og ikke mængden det handler om.

Tilløbet har været sådan lidt kompromis med at lave noget der tilnærmede sig den japanske havestil, men vi blev hurtigt enige om at køre det mere igennem, og lave det så godt som muligt efter vi flyttede hertil i foråret 2009.

Vores smag har altid været til frodige haver, og det ser man ikke så mange eksempler på i japanske haver i dk. Men de er der, - i Japan.

Når man laver en japansk have er det ikke afgørende at alt er japanske planter, snarere tværtimod. Brugen af de hjemligt voksende planter er en af elementerne i en japansk inspireret have, som altså slet ikke behøver bestå af eksotiske træer eller blomster men naturligvis er der arter der passer  godt til netop denne havestil som også trives glimrende i vores klima (ikke mindst med de stigende temperaturer).

      Det vigtigste er at bevare enkeltheden, der skaber ro.

Et par rejser til de smukke japanske haver i Kyoto bl.a., har åbnet øjnene for den mangfoldighed af variationer over temaet japansk have der er. Grundlæggende findes fire arketypiske grundformer: Stenhaven/zen-haven, te-haven, vandringshaven og gårdhaven; men der er også fortolkningen af disse, og alle mulighederne for overlap mellem disse former, som åbner mulighederne for at være kreativ og lave sin egen fortolkning - nøjagtigt som de japanske haver anlægges, med hvert deres særpræg. Det er grundprincipperne, der er de samme mens udførelsen altså kan være vidt forskellig. Der er også moderne fortolkninger af den japanske havestil i Japan, som åbner for friere udformninger. Men vigtigst er at bevare enkeltheden, som er det der skaber roen.

Vores japanske have bliver til i det, som er gårdspladsen mellem fire bygninger på et nedlagt landbrug. Derfor vil jeg anlægge haven efter de principper, der gør sig gældende for gård- og te-haverne i Kyoto.

Iøvrigt er bogen Landscapes for small spaces af Katsuhiko Mizuni, fremragende med masser af fotos, hvor man kan studere mangfoldigheden af variationer over tsuboniwa/gårdhaven, den lille gårdhave og de større haver der er anlagt mellem bygninger.

Alder er meget vigtigt for den japanske have såvel som i bonsaikunsten. Derfor anvendes så vidt muligt gamle materialer. Stolperne til hegn er ikke nye, men fra den gamle stald, fliserne er genbrug fra anden belægning på stedet, etc. Så lidt nyt materiale som muligt, for at skabe den rette wabi/sabi stemning. Wabi sabi er et japansk begreb, der handler om æstetik. Her er det vigtigt at tingene har alder, patina og skønhed i et.

Heldigvis består gårdspladsen af gammel pigstensbelægning, med flere hundrede år på bagen, og derfor skal det bevares med respekt for fortiden og blive en del af historien i haven. Hvor der skal være bede til beplantning graves stene op, og de resterende sten bliver tilbage som gangarealer.

Projektet er startet i forsommeren 2009, og så må vi se hvor lang tid, der går før den endelige have er formet.