|

Den engelske have anlægges dels i græsplænen foran huset og
dels ved
terrassen. Haven foran huset
skal inddeles i rum med staudebede og med frugttræer. Ved terrassen
er arbejdet med at anlægge en rosenhave i fuld gang, ligesom det er
planen, at der på selve terrassen skal laves et stemningsfuldt miljø
med roser og opstammede stedsegrønne planter i krukker. Senere er
det planen at udvide området yderligere.


Den dansk-japanske have ligger
i gården mellem bygningerne.
Gårdhaven er opbygget efter
principperne i den japanske te-have og gårdhaven. Gårdspladsen, der tidligere blev
brugt til parkering og kørsel, er nu lukket og skal de næste år forvandles
til en japansk have på dansk. Den oprindelige pigstensbelægning bevares
delvist, og danner rammen om bedene.

|